|
|
DPA MICROPHONES
COVI PRECISION har de seneste 2 år deltaget i eksperimental
produktudvikling af såkaldte 'optiske transducere' for DPA
Microphones, som er en af Danmarks førende producent af
mikrofoner.
Vores bidrag i denne produktudvikling er en meget lille og
særdeles avanceret tyndpladeenhed, som skal indgå i en
mikrofonenhed.
Enhedens mikroskopiske størrelse - 7x3mm med en tykkelse på 0,05
mm - viser vores præcisionskompetencer inden for bukning,
præcisionslaserskæring og lasersvejsning.
Således er emnet håndteret med pincet, bukket under mikroskop og
svejset uden at blive deformeret.
Opgaven har stillet store krav til vores ekspertise og knowhow.
Kun udstyrets kvalitet og medarbejdernes erfaring har gjort opgaven
mulig. En typisk lasersk lig;rer, ville ikke kunne have skåret
præcist nok, og kun præcisionslasersvejsning varmepåvirker
tilstrækkeligt minimalt.
Vi har løbende deltaget i udviklings- og konstruktionsmøder med
DPA Microphones konstruktører, ingeniører, tegnere og deres
innovationsdirektør. I processen har COVI præcision bidraget med
teknisk-input, knowhow og erfaring med fremstillingen af
prototyper. Det tætte samarbejde med relevante medarbejdere har
sikret en optimal arbejdsproces med løbende afklaring og
korrektion.
Projektet er langsigtet og forecasts peger allerede nu på, at
slutproduktet har et stort markedspotentiale.
Foruden det beskrevne udviklingsprojekt, så laver vi også anden
udvikling for og fast produktion til DPA Microphones.
CITAT:
"Vi trækker med stort udbytte
på COVI PRECISIONs viden og erfaring. COVI PRECISION er en
kompetent og fleksibel samarbejdspartner, som også deltager i selve
udviklingen"
Ole Brøsted Sørensen,
Direktør for innovation, DPA Microphones.
|
|