|
|
Præcisions Lasersvejsning
Præcisionslasersvejsning sikrer kvalitet i de mindste detaljer
COVI PRECISION har beskæftiget sig med lasersvejsning af høj kvalitet gennem flere år og er blandt de førende i Skandinavien.
Præcisionslasersvejsning, som vi udfører den, er særlig velegnet til sammenføjning af mindre tyndpladeemner, fordi svejsesømmen er minimal (ned til 0,5mm). Desuden er den termiske varmepåvirkning meget lav ved svejsning med laser, hvilket sikrer at materialet ikke deformeres. Vi lasersvejser mange typer materialer bl.a. tantal, kobber og titan.
I forhold til andre former for svejsning er lasersvejsning optimal til meget små, komplekse og præcise svejsninger og sammenføjninger af mikrokomponenter. Desuden kræver teknikken ingen efterbearbejdning.
COVI PRECISION udfører lasersvejsning til prototyper, serieproduktion eller totalløsninger og arbejder systematisk med kvalitetskontrol og dokumentation, hvilket sikrer kunden ensartede kvalitetsprodukter.
REFERENCER:
COVI PRECISION har bl.a. lasersvejset emner for Siemens Turbomachinery Equipment, SAAB Aerosystems, Foss Analytical og Widex.
|
|